Om Danfoods

Foodservice med et smil

Danfoods ApS slog dørene op i 2010 med et distributionslager i Birk ved Herning. I dag er der udvidet med 4 veldrevne butikker i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og Herning.

I 2010 startede brødrene Kenan og Aydin Bardakci Danfoods på Industrivej Syd i Birk ved Herning. Udviklingen gik stærkt, det lykkedes hurtigt at opbygge en god kundekreds samt et netværk af gode samarbejdspartnere og leverandører. I starten af 2015 besluttede brødrene at flytte fra de lejede lokaler og købe nye større faciliteter på Industrivej Nord 7A.

Flytningen gav blandt andet plads til at udvide med et stort sortiment af slagterivarer, eksempelvis hakket oksekød med dag-til-dag levering. På grund af den støt stigende efterspørgsel på mange forskellige produkter, særligt fra Aarhus-området, valgte Kenan og Aydin at udvide med en Cash & Carry-afdeling i Aarhus, der åbnede i november 2015.

På trods af at Danfoods kun har eksisteret i få år, har folkene bag en mangeårig erfaring med branchen, og salg/indkøb af fødevarer. Vores indkøbere arbejder mange timer med at sørge for at netop kun købe de bedste og mest friske råvarer, hvilket kommer vores kunder og deres kunder til gode. Vores konsulenter står også altid klar til at hjælpe dig, såfremt du har nogle spørgsmål, eller blot ønsker at få rådgivning eller andet hjælp til indkøbet.

Danfoods leverer dag til dag fra hjertet af Jylland

Med beliggenhed i Herning, gør at vi nærmest er placeret i “hjertet” af Jylland og er leveringsdygtige i det meste af Fyn & Jylland. Med vores vognpark kan vi leverer fra dag-til-dag. I Herning findes vores hovedkontor og distributionslager. Du finder vores cash & carry butikker i Aalborg, Aarhus, Odense og Herning hvor alle virksomheder med CVR nummer kan handle direkte fra lageret. Det er efterhånden en mulighed som flere og flere benytter sig af.

En vækst­virksomhed i konstant udvikling

Efterspørgslen har i mange år været stigende, hvorfor Danfoods har foretaget følgende udvidelser:

  • 2015 – køb af nyt hovedlager i Herning.
  • 2015 efterår – Den første Cash & Carry butik åbner i Aarhus.
  • 2017 august – Butikken i Aarhus udvides.
  • 2018 marts – Den anden Cash & Carry butik åbner i Aalborg.
  • 2019  – Lagerfaciliteterne i Herning udvides betragtelig for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
  • 2020 oktober – Den tredje Cash & Carry butik åbner i Odense.

I de kommende år er der planlagt endnu en udvidelse af butikken i Aarhus, hovedkontoret i Herning skal flytte til større faciliteter der både skal indeholde administration, produktion og øget lagerplads til både ferskvarer, frost og tørvarer. Ud over dette kommer åbning af den næste Cash & Carry butik i en endnu hemmeligholdt by.

Danfoods er tildelt Børsens gazelle pris 6 gange i 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 en pris som tildeles de danske virksomheder som løbende skaber vækst.

I dag har Danfoods knap 40 ansatte samt 7 lastvogne og 4 varebiler, der leverer varer seks dage om ugen.

Bardakci-brødrene valgt at dele opgaverne mellem sig, så Kenan Bardakci, fra hovedkontoret i Herning styrer distribution og administrationen, mens Aydin Bardakci styrer driften af butikkerne.